Fra amning til flaske: Guide for førstegangsforældre

Hvorfor og hvornår skifte? Mange forældre oplever, at behovet for at supplere med flaske opstår i løbet af de første måneder. Det kan fx være, hvis mælkeproduktionen er ved at blive lav, eller hvis du må tilbage på arbejde og skal have fleksibilitet i hverdagen[1][2]. Andre vælger flaske for at lade partneren eller andre tage over på nogle måltider, eller fordi amningen er smertefuld eller udfordret af teknikproblemer hos baby[1][2]. Det er vigtigt at understrege, at uanset baggrunden er det helt legitimt at give flasken – det kan tværtimod give større frihed og lettelse i hverdagen[3]. Mange oplever også, at når de får hjælp fra andre, eller kan få en sammenhængende nattesøvn, trives hele familien bedre[1][3].

Forskel på bryst og flaske

Flaskefodring og amning foregår med lidt forskellig teknik. Ved amning skal baby først aktivere nedløbsrefleksen, så mælken begynder at løbe i bølger efter ca. 1–2 minutters aktiv sutten, mens flaske giver konstant strøm af mælk fra starten[4]. Det betyder, at babyen ikke behøver at ”arbejde” for mælken på samme måde ved flasken – den flyder jævnt og hurtigt, uden pauser[4][5]. Ved amning er der naturlige pauser mellem bølgerne, hvor babyen kan trække vejret og registrere mæthed, mens flaskefodring ofte foregår mere kontinuerligt og hurtigere[5]. Selvom teknikken er forskellig, kan I sagtens bevare nærheden. Baby kan få lige så meget hud-mod-hud-kontakt og øjenkontakt ved flasken som ved brystet[6][7]. Sæt jer afslappet med babyn i armene, hold baby tæt ind til kroppen og nyd kontakten – på den måde skaber I tryghed og nærvær trods overgangen fra bryst til flaske[6][7].

Indfør flasken gradvist

Et roligt og tålmodigt forløb øger chancerne for succes. Start med at introducere flasken, når amningen er godt etableret, da små spædbørn ellers kan blive forvirrede af den nye sutte-teknik[8]. Hold rammerne rolige: Sid behageligt, gerne hud-mod-hud, og giv baby lov til at tage flasken i sit eget tempo[9][6]. Følg babys signaler og hold små pauser, præcis som ved amning[9]. Her er nogle gode råd, der kan sætte skub i flaskestart og give barnet en god oplevelse: - Start i ro og mag: Introducer flasken i et roligt miljø, når baby er afslappet (hellere mæt end vanvittig sulten)[9]. - Nærvær og kontakt: Hold baby hud-mod-hud i dine arme, så den kan se dit ansigt og føle din varme[6][9]. - Små pauser: Lad barnet holde naturlige pauser under madningen, ligesom ved brystet[9]. - Paced feeding: Brug evt. “paced bottle feeding” – låt flasken sive langsomt, så baby selv skal arbejde for mælken[10]. Det gør madningen mere lig amningen. - Vælg passende sut: Sørg for en sut med et lille hul (slow flow), så mælken ikke vælter ud i babyens mund[11]. - God hygiejne: Steriliser flasker og sutter efter brug for at undgå infektion.

Efterhånden som baby vænner sig, kan I gradvist afløse flere amninger med flaske, hvis det ønskes – evt. én amning ad gangen, så barnets mave- og spiseteknik kan tilpasse sig.

Valg af flasker og sutter

Ikke alle flasker er skabt ens. Hvis baby skal skifte fra bryst til flaske, anbefales ofte en særlig “ammevenlig” flaske. Babyinstituttet peger på, at Medela Calma-flasken er designet til at efterligne ammeteknikken mest muligt – den kræver, at babyen suger på samme måde som ved brystet[12]. Alternativt kan I vælge flasker med runde sutter, så babyens tunge stadig må rulle rundt om sutten, ligesom ved brystet[12]. Undgå særligt flade flaskesutter til ammebabyer, da disse ofte medfører stor omstilling og risiko for at baby foretrækker flasken frem for brystet[13]. Andre praktiske tips: Hvis baby har tendens til at sluge luft, kan flasker med antikolik-ventilering mindske kolikplager ved at reducere luftbobler i mælken[14]. Og husk, et lille hul i sutten (slow-flow) hjælper med at moderere flowet, så baby ikke får mælken for hurtigt på én gang[11].

Tegn på accept eller afvisning

Babyernes reaktion på flasken kan variere meget. Nogle tager fluks flasken og spiser rolige måltider, mens andre kan være mere tilbageholdende. Hvis baby er indstillet på flasken, vil den typisk sutte ivrigt uden store protester og virke tilfreds efter måltidet. Omvendt kan et tegn på, at baby foretrækker brystet, være, at den bliver utålmodig eller frustreret ved brystet efter få flasker – babyen kan opleve, at mælkestrømmen fra flasken er nemmere end ved brystet[15]. Nogle babyer kan begynde at afvise brystet helt, fordi flasken giver konstant, jævnt flow med mindre arbejde[15]. Hvis du ser, at babyen tydeligt reagerer med uro eller afvisning ved brystet efter flaskegivning, så gå lidt tilbage til at tilbyde brystet mere forsigtigt og skifte mellem medierne i mindre portioner. Giv tid til, at babyen lærer at omstille sig.

Gode råd ved flaskegivning

Det kan være en udfordring at få begyndt med flasken, hvis baby aldrig har prøvet det før. Et godt tip er, at en anden person (fx partneren) forsøger at give flasken, mens du ikke er lige i nærheden[16]. Nogle babyer accepterer flasken bedre, når mor ikke dufter direkte af det – herved forbinder de ikke flasken med den velkendte duft og forårsage mindre forvirring. Hvis forældrenes nære relation til baby er meget knyttet til amningen, kan det hjælpe at lade faderen eller en anden voksen tage sig af den første flaskegivning, evt. mens mor er i et andet rum[16][17]. BabySam anbefaler, at partneren formligt giver flasken med mors egen udpumpede brystmælk, da smagen er tryg for babyen[16].

👨🍼 Praktisk eksempel: Mange vælger, at mor ligger og sover i et andet rum, mens baby lægges til flaske hos fx far[17]. Så fokuserer barnet på den nye rutine, uden at mor dufter af det. Metoden er især brugt om natten, hvor partneren tager over for at give flaske og mor kan få lidt ekstra søvn[17]. Overfør også strategien til dagstid, hvis det giver mening for jer. Vigtigst er det, at I forbliver rolige og tålmodige, og at hver flaskeoplevelse foregår med kærlig kontakt – på den måde undgår baby at føle sig utryg over for det nye.

Undgå brystbetændelse

Når I går fra amning til flaske, ændrer efterspørgslen på brystmælken sig, og du kan risikere ophobning af mælk i brysterne. For at forebygge brystbetændelse (mastitis) gælder det om at tømme brysterne ordentligt. Hvis baby får flaske, så pump gerne mælk ud i samme omfang, som baby plejer at spise – eller i det mindste nok til at lindre enhver spænding[18]. Du skal kun malke lige nok ud til at føles behageligt, og undgå at malke brystet fuldstændigt tørt, da din krop ellers tror, den skal producere endnu mere mælk[18]. Varme og massage hjælper også med at løsne mælkestaser: Læg fx en varmepude eller varm klud på brystet lige inden amning/pumpning, så mælken flyder lettere[19]. Massér blidt brystet eller bruger kompression, mens du ammer eller pumper, for at øge mælkeafløbet. Hold brysterne dækket af varme stoffer eller varmebrikker mellem måltiderne – et varmt bryst lader mælken slippe lettere og mindsker risikoen for propper[19].

Tjek for symptomer:

Vær opmærksom på symptomer som rødme, hævelse, varme eller smerter i dele af brystet – kombineret med influenzalignende symptomer (feber, kuldegysninger)[20]. Reager hurtigt ved de første tegn (tøm brystet, brug varme og massage), og kontakt læge, hvis symptomerne ikke bedres, så risikoen for egentlig infektion mindskes.

Modermælk eller modermælkserstatning?

Valget mellem at give din egen brystmælk eller modermælkserstatning i flasken afhænger af jeres situation. Hvis du stadig ammer, er det ofte bedst at pumpe din modermælk ud til de flasker, hvor baby ikke ammer ved brystet[21][22]. På den måde sikrer du, at baby får den velkendte smag, og samtidig stimulerer du brystert til fortsat mælkedannelse[21][22]. Vær forberedt på, at én pumpning normalt ikke giver ligeså meget mælk, som baby ville drikke ved brystet – ofte skal du pumpe fra begge bryster eller flere gange for at få én fuld portion mælk ud[23]. Tip: Pumpe helst om morgenen, hvor mælkeflowet ofte er størst, og gem den pumpede mælk i køleskabet til senere brug.

Hvis du vælger eller er nødt til at give modermælkserstatning (MME), så vælg en formel, der passer til din babys alder (fx start-, fortsætter- eller tilskudsblanding). Startblandinger til spædbørn har tit MME-mærket for nyfødte. Tal evt. med din sundhedsplejerske om, hvilken type der er bedst, især hvis baby har specielle behov (f.eks. ekstra energi-blanding, for tidligt fødte eller mælkeallergi). Uanset om det er brystmælk eller MME, så følger du altid flasken med kærlighed og omsorg – det er ikke flaskens indhold, men jeres nærvær, der gør forskellen for baby.

Hvornår skal man søge hjælp?

Overgangen kan nogle gange drille, og det er helt normalt at opleve bump på vejen. Søg professionel hjælp, hvis du er i tvivl eller bekymret: Hvis spædbarnet konsekvent nægter flasken, eller du frygter, at baby ikke får nok mad, kan du kontakte jeres sundhedsplejerske, en ammevejleder eller læge. Spørg gerne om råd tidligt, så du får støtte til at sikre, at babyen trives – det kan være i form af personlig vejledning eller grupper, hvor andre forældre deler erfaringer. Husk også, at et pludseligt stop i amningen kræver ekstra opmærksomhed på dine egne bryster: Søg hjælp, hvis du oplever alvorlig smerte, propper eller mistanke om brystbetændelse.

Uanset hvad I beslutter, er det vigtigste, at jeres baby får mad og omsorg i trygge rammer. Mange forældre oplever, at skiftet til flasken efterhånden falder på plads, når man finder de rutiner, der passer bedst til jer. Med tålmodighed, kærlighed og de rigtige redskaber kan overgangen fra bryst til flaske blive en rolig og positiv oplevelse for både baby og jer som forældre[6][7].

Kilder: Artiklen er baseret på dansk sundhedsinformation og vejledninger fra bl.a. Babyinstituttet, BabySam og apotekerdk[1][2][5][6]. Informerende og tryghedsskabende råd er samlet fra fagligt anerkendte kilder for at give nybagte forældre det bedst mulige overblik.

[1] [8] [12] [13] Flaske og amning - kan man kombinere de to? Og hvordan bedst?

https://www.babyinstituttet.dk/flaske-amning

[2] [7] [9] [14] Flaske til baby – sådan får du en god start med flaskemadning

https://www.apotekeren.dk/aktuelt/flaske-til-baby-saadan-faar-du-en-god-start-med-flaskemadning

[3] [4] [5] [6] [10] [11] [15] [16] [21] [22] Guide til flaskebarn - BabySam.dk

https://www.babysam.dk/barselsrummet/guide-til-flaskebarn

[17] [18] Hvordan stopper jeg med at amme? - BabySam.dk

https://www.babysam.dk/guides/hvordan-stopper-jeg-med-at-amme

[19] [20] Brystbetændelse, ondt i brystet? - med eller uden feber =>

https://www.babyinstituttet.dk/brystbetaendelse

[23] Modermælk i flasken - læs her hvordan du kan gøre

https://www.babyinstituttet.dk/modermaelk-i-flasken